Careers

NTP Web - hiring picture


Softwareudvikler til Pro Audio produkter

NTP Technology, Gentofte
Opslået 13.6.2018

Har du interesse for ”den gode lyd”, og har du lyst til at designe og udvikle unikke audioprodukter til det top professionelle marked. 

Arbejder du samtidigt systematisk, har sans for kvalitet og detaljerne, og kan du lede et projekt fra planlægningsfasen til du har det færdige produkt i hånden, så tilbyder NTP Technology dig et af markedets mest spændende jobs.

NTP Technology har i mere end 3 årtier udviklet unikke kvalitetsprodukter til Radio, TV og Filmstudier verden over, produkter der har sikret optimal funktionalitet, performance og optimal driftsikkerhed 24/7.

Brandet DAD-Digital Audio Denmark har gennem de senere år opnået international anerkendelse af at være markedets mest transparente A/D og D/A converter system med et uovertruffent niveau af fleksibilitet og interfacingmuligheder specielt til immersive surround lydformater som Dolby Atmos,- som er blevet et must have hos alle de store scener for blockbuster filmproduktion bl.a. i Hollywood.


Opgaver

Software design er et afgørende element i den fortsatte udvikling af vore audioprodukter. 

Vi stræber efter at være på forkant med udviklingen og teknologierne i markedet ved hele tiden at investere i udviklingsaktiviteter.

En meget høj grad af brugertilfredshed er altafgørende for fastholdelse og udvikling af vor position i det internationale marked, og derfor lytter vi nøje til vore kunder, deres ønsker og behov i hele designfasen.

Software udviklingen foregår i samarbejde med den øvrige del af vor udviklingsafdeling, og du kan se frem til en rolle, hvor du med snilde, opfindsomhed, kreativitet og stort engagement undersøger og arbejder med nye teknologier, samt videreudvikler på de eksisterende sammen med vort udviklingsteam i Gentofte.


Baggrund 

Du har en solid baggrund i embedded software og gode programmeringskompetencer. Du kan være en erfaren softwareudvikler med en del år på bagen, eller en talentfuld nyuddannet softwareudvikler med interesse for at arbejde inden for vores spændende Pro Audio område og med fokus på høj kvalitet og de små detaljer.

Du har desuden følgende faglige kvalifikationer:

•  Erfaring som embedded software udvikler 

•  Erfaring med programmering i C and C++

•  Erfaring med applikationsprogrammering til PC

•  Du er interesseret i at udvikle software der indgår i tæt relation med produktets hardware

•  Generel interesse i musik- og audio teknologi er en fordel


Matcher du et eller flere af de ovenstående områder ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 29. Juni 2018.

For yderligere information er du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Henvendelse foretages til Direktør Mikael Vest på tlf. 4596 8882.

Ansøgning sendes til: udviklingsing@ntp.dk snarest muligt. 

NTP Technology A/S www.ntp.dk, og brandet DAD www.digitalaudio.dk. er en del af Dan Technologies koncernen der i alt beskæftiger 149 medarbejdere inden for salg og systemintegration af audio- og video løsninger.

Jobbet vedrører både NTP Technology og Digital Audio Denmark produkter. Læs mere om Digital Audio Denmark her...

dbs-fb-icon-whitedbs-twitter-icon-whitedbs-yt-icon-white

ntp-icon-2 NTP Technology | Nybrovej 99 | 2820 Gentofte | Denmark |
Phone (+45) 45 96 88 80 | Fax (+45) 44 53 11 70 | Email: info@ntp.dk

Cookie Information

Cookies provide information for us to improve this website. If you continue browsing this site, you accept the use of cookies.